Nyhedsbrev, september 2023
Nyhedsbrev, september 2023
Kære Alle
En stor tak til alle jer der har deltaget i mark og hegns arbejdet hen over sommeren og på den fælles arbejdsdag i juni. Det fungerede godt på den fælles arbejdsdag og der var arbejde til alle. Bestyrelsen vil fremadrettet arbejde videre med denne form for arbejdsdage, hvor alle medlemmer byder sig til og vi i fællesskab holder markerne frodige.
Kvierne trives godt i deres naturlige miljø og vi opfordrer medlemmer til at besøge markerne og nyde synet af glade kvier.
Arrangement
I forbindelse med at sæsonen går på hæld inviterer bestyrelsen til “farvel til kvierne” arrangement. Arrangementet afholdes lørdag d. 30 september kl.14:00. Vi mødes ved Nordmarken til et lille glas og der vil være konkurrence med spændende præmier. Vi håber, at se mange af jer og inviter gerne familie, venner, naboer eller kollegaer til at deltage. Bestyrelsen ønsker at sætte fokus på at få nye medlemmer til foreningen. I må alle gerne reklamere om foreningen i jeres netværk, så andre kan komme til at nyde godt af at være en del af vores forening og fællesskab samt få del i det lækre kød.
Hvis man som nuværende medlem skaffer et eller flere nye medlemmer til sæson 2024 vil man få gratis kontingent i kommende sæson 2024. De skal melde sig til kassereren Bodil – stilling.bodil@gmail.com
TIL DEN HURTIGE ER DER FORTSAT EN 1/8 KVIE TIL SALG I NUVÆRENDE SÆSON – SÅ SPRED GERNE BUDSKABET.
Hvis I selv skulle have lyst til endnu en 1/8 del er I selvfølgelig velkomne til det.
Vagthold
Til vagtholdene kommer der en påmindelse om vigtigheden af at gå hele vejen rundt om markerne, når I har tilsyn, for at sikre at hegnet er intakt, tjekke for nedfaldne træer mm. Dette gælder særligt hvis der har været kraftigt blæsevejr som vi oplevede i uge 32. Det er vigtigt at understrege, at man ikke skal begynde at rive nedfald ned, medmindre strømmen er slået fra. Kontakt jeres vagtholdleder som vil sørge for viderelevering til hegnsholdleder. Vi minder også om at der pålægger alle medlemmer på vagtholdene et ansvar for at melde tilbage til deres vagtholdsleder samme dag, som de har tilsynsvagt.
Vi takker jer for jeres støtte til foreningen, hvilket muliggør at vi kan fremme bæredygtigt og effektivt naturpleje.
Vi glæder os til at se mange af jer d. 30 september
/Bestyrelsen
Datoer til kalenderen:
”Farvel til kvierne” arrangement:
Lørdag d. 30. september kl. 14
Kvierne afhentes i uge 41
Afhentning af kød:
24. oktober ml. kl.14-15
Kødsnedkeren,
Farvergårdsvej 14,
Vejby. www.koedsnedkeren.dk