Nyhedsbrev, december 2023
Nyhedsbrev, december 2023
Kære Alle
Dette er årets sidste nyhedsbrev og vi takker jer alle for en god sæson. Set henover sæsonen er den gået godt, uden de store udfordringer, og kvierne blev afslutningsvis afhentet i uge 41, hvilket også forløb i god ro og orden.
Vi håber, at I alle er tilfredse med dette års kødkvalitet.
Som noget nyt i sæson 2023 blev alle medlemmer opfordret til at deltage i fælles mark/hegn arbejdsdage, så opgaverne blev fordelt ud
over alle medlemmer. Denne model har bestyrelsen valgt at fortsætte med til næste sæson, hvor vi håber at endnu flere medlemmer vil tage
del i de fælles opgaver der forpligter ved at have dyr og samtidig styrke foreningens fællesskab.
Generalforsamling
Årets generalforsamling afholdes d. 6/2-2024 kl. 19 på Selmersbo Aktivitetscenter. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og afsæt et par
timer denne aften. Bestyrelsen håber, at se mange af medlemmerne til en hyggelig aften med mulighed for at vende gode ideer, få indflydelse
i forenings arbejdet og hilse på hinanden. Formel indkaldelse og dagsorden mm. sendes ud i januar.
Hjemmeside
Vi gør opmærksom på at foreningen har fået en ny hjemmeside. Nu findes relevant information omkring foreningen, priser mm. på:
www.ko2970.org. Som tidligere skrevet er I meget velkommen til at sende billeder eller andet som er relevant at få på hjemmesiden til Rie.
Send gerne til rie.kograesser@gmail.com.
Bestyrelsen henleder, fortsat, til ønsket om flere nye medlemmer til foreningen. I må derfor gerne reklamere om foreningen i jeres
netværk, så andre kan komme til at nyde godt af at være en del af vores forening og fællesskab samt få del i det lækre kød.
Datoer til kalenderen:
Generalforsamling d. 6 februar 2024 kl. 19:00
Mødested: Selmersbo Aktivitetscenter
Vær opmærksom på at der i år IKKE vil være fællesspisning inden generalforsamling.
Vel mødt.
Det gælder fortsat, at hvis man som nuværende medlem skaffer et eller flere nye medlemmer til sæson 2024, vil man få gratis kontingent
(værdi 200 kr) i kommende sæson 2024. De skal sende en mail til kassereren Bodil – stillingbodil@gmail.com
Bestyrelsen takker jer for jeres støtte til foreningen, hvilket muliggør at vi kan fremme bæredygtigt og effektivt naturpleje.
Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.