Medlemskab
Der er to former for medlemskab i Usserød Ådal Kogræsserforening:
Kød-aftagende medlem
Ikke-kødaftagende medlem
Det praktiske arbejde omkring kvierne er et fælles ansvar for alle medlemmer. Medlemmer er med i pasningsordningen med deltagelse på vagthold, hvor vi på skift tilser kvierne dagligt, så vi sikrer os, at de har det godt og at der er strøm på hegnet.
I løbet af sæsonen skal hegnene vedligeholdes. Der bliver henover sæsonen indkaldt til fælles arbejdsdage for at sørge for at vegetationen ikke kortslutter hegnet, sikre frodigt græs til kvierne samt sikre at uspiselige gevækster fjernes. Som medlem er man ligeledes forpligtet til at deltage i disse arbejdsdage.
Ekstra arbejdsdage kan/vil forekomme. Det afhænger blandt andet af vejrforhold og hvor hurtig tilvækst der er på marken. Hold øje med foreningens facebookside samt mail hvor indkaldelser vil komme.
Vi afholder i løbet af sæsonen et par sociale arrangementer eksempel i forbindelse med kviernes ankomst.
Hvis du synes, det er spændende at omgås dyr, nyde naturen i Ådalen og gerne vil opnå retten til at omtale kvierne i folden som ”mine køer”, så kontakt vores formand eller kasserer.
Torben Hoffmann:
formanden.kograesser2970@gmail.com
Birthe:
formanden.kograesser2970@gmail.com
Priser:
Årligt medlemskontingent er kr. 200 kr.
Prisen for 1/8 kødandel er kr. 2.400 kr. (2025). 1/8 svarer til 25-30 kg kød inkl. ben.
Prisen for 1/4 kødandel er kr. 4.375 kr. (2025). 1/4 svarer til 50-60 kg kød inkl. ben.
Mindre kød end 1/8?
For medlemmer som ønsker at aftage mindre kød end 1/8, kan vi tilbyde at to (eller flere) medlemmer deler 1/8 imellem sig. Fordelingen af denne skal aftales og udføres imellem medlemmerne, da det ikke er noget vi har ressourcer til at varetage i bestyrelsen.
Det er muligt at melde retur til bestyrelsen hvis man ønsker en anpart i en 1/8, men ikke kender nogle at dele med, så skal vi prøve at skabe kontakt i mellem jer.
Udlevering af kød hos Kødsnedkeren:
Dato:
Farvergårdsvej 14,
Vejby. www.koedsnedkeren.dk
Der tages forbehold for ændring af dato