Oprindelig blev området afgræsset af kreaturer og heste. Men græsningen holdt op, området forfaldt, og biodiversiteten blev formindsket.
For at vende den udvikling blev Kogræsserforeningen oprettet i samarbejde med Hørsholm Kommune og Danmarks Natur-fredningsforening. Siden 2004 har engen været afgræsset af foreningens kvier.
For yderligere at øge biodiversiteten skal engen havde mere hjælp. Der er generelt for højt næringsindhold i jorden. Det giver græsserne så gode vilkår, at de kvæler alt andet. Kreaturerne klarer en del, men det er nødvendigt yderligere at udpine jorden, dvs. fjerne næringsstofferne. Det gøres ved at slå engene, helst flere gange om året og fjerne høet.
Når græsset holdes nede, bliver der plads til, at engens fantastiske “frøbank” kan spire, og resultatet er begyndt at vise sig.
På de højtliggende områder ses bl.a.:
Langs åen og i store dele af de lavtliggende områder, som oversvømmes af å-vand, er der høje græsser og der dannes tuer. Der ses engrævehale, lysesiv, kærstar, vandskæppe og tuestar, mjødurt, tidsel og gederams.
Når biodiversiteten øges, vender insekterne også tilbage.
Ådalen er præget af et rigt fugleliv.
Gøgen vender tilbage hvert forår og sidder på hegnspælene og kukker. Hvid vipstjert ruger på jorden i krattet i den nordlige eng. Sjaggeren bygger rede og holder til i de høje lærketræer ved Mortenstrupvej og den skælder ud, når vi nærmer os i yngletiden.
Råger, skader, alliker og krager fouragerer livligt i kokasserne. I luften er mursejlere og svaler, tårnfalk, musvåge og glente hyppige gæster, og i åen er der året rundt blishøns og andefugle samt fiske-hejren, som bomstille står på å-bredden og fisker. I de våde ”render” ses tudser og padder.